Sales Supporter til OK Erhverv
Har du overblik, sans for struktur og lyst til at skabe gode oplevelser for både kunder og kolleger?
Som Sales Supporter i OK Erhverv får du en vigtig rolle omkring vores største erhvervskunder. Du arbejder tæt sammen med vores Key Account Managers og hjælper med at sikre, at kunderne får en professionel og nærværende service, og at de administrative processer spiller fra start til slut.
"Vi brænder for at sætte kunden i centrum og skabe den bedste oplevelse sammen. Derfor leder vi efter en kollega, der har lyst til at være en vigtig del af både teamet og kundernes hverdag," fortæller Mette, Manager i Account Sales & Support, Erhverv.
En vigtig del af teamet
Du bliver en del af Account Support Erhverv, hvor I er fire kolleger, der arbejder tæt sammen og har en bred kontaktflade til resten af OK Erhverv.
Hverdagen byder på både kundekontakt, administration og koordinering. Du får ansvar for dine egne opgaver, samtidig med at I hjælper hinanden og sammen sikrer fremdrift og høj kvalitet.
Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at:
Yde nærværende og professionel kundesupport til vores største erhvervskunder via mail og telefon
Understøtte vores Key Account Managers og sikre god opfølgning på kundernes behov og aftaler
Håndtere ordrer, fakturering, kontrakter og rapportering
Oprette og vedligeholde kunde- og aftaledata i vores ERP- og CRM-systemer
Bidrage til at udvikle arbejdsgange og finde smartere måder at løse opgaverne på
Vi forestiller os, at du
Trives med administrative opgaver og har sans for struktur og detaljer
Er serviceminded og kommunikerer professionelt og i øjenhøjde med både kunder og kolleger
Tager ansvar, følger dine opgaver til dørs og bevarer overblikket, når der er travlt
Er stærk i IT og systemer og har lyst til at lære nye arbejdsgange og værktøjer
Bidrager positivt til teamet og motiveres af at lykkes sammen med andre
Du har måske erfaring fra en support- eller administrativ funktion – men det er ikke afgørende. Det vigtigste er din tilgang til kunderne, din struktur og din lyst til at lære. Kendskab til energibranchen er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Et stærkt fællesskab med god energi og en sund kultur, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes
En god start, hvor du får en struktureret onboarding og grundig oplæring fra dygtige kolleger
Gode udviklingsmuligheder og attraktive personalegoder, bl.a. sundheds- og tandforsikring, rabataftaler, en aktiv personaleforening og in-house massageordning
Fleksibilitet, så arbejdsliv og privatliv kan hænge godt sammen
Moderne rammer i Viby, hvor du kan se frem til en attraktiv kantineordning med morgenmad, frokost og alt derimellem
Vil du være en del af teamet?
Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Mette Klit på mkl@ok.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Lokationer
- OK a.m.b.a. (HQ - Viby J)
- Antal ledige stillinger
- 1
- Stillingstype
- Fuldtid