Key Account Manager til OK Erhverv
Vil du kombinere strategisk rådgivning med stærkt salg og hjælpe nogle af Danmarks store virksomheder med at træffe de rigtige beslutninger om deres energiforbrug?
Som Key Account Manager i OK Erhverv får du ansvar for både nye og eksisterende kunder med særligt fokus på ladeløsninger og el. Du følger markedet tæt, spotter de kommercielle muligheder og omsætter din viden til løsninger, der giver mening for kundens forretning.
Hos OK skaber vi energi – både for vores kunder og for hinanden.
Et stærkt team omkring kunden
Du bliver en del af et erfarent salgsteam med specialister inden for hele OK's erhvervsportefølje. Vi deler viden og bringer hinandens kompetencer i spil, så du kan møde kunden med den rette rådgivning og en samlet løsning.
Du får stor frihed til at drive dine kunder og salgsprocesser og samtidig et stærkt hold i ryggen, når løsningen kræver flere fagligheder.
Dine primære opgaver
Rådgive vores store erhvervskunder om ladeløsninger, køb af el, markedsudvikling og risikostyring samt fungere som en strategisk sparringspartner i deres omstilling til fremtidens energi- og transportbehov
Udvikle din kundeportefølje gennem både opsøgende salg og udvikling af eksisterende kunder
Identificere muligheder for krydssalg af OK's øvrige energi- og mobilitetsløsninger
Drive salgsprocessen fra første dialog og tilbud til forhandling og indgået aftale
Følge elmarkedet og omsætte udviklingen til relevant og værdiskabende kunderådgivning
Vi forestiller os, at du
Har solid erfaring med B2B-salg og key account management
Er en stærk relationsskaber og trives med både opsøgende salg og langsigtet kundeudvikling
Arbejder struktureret med account plans, pipeline og CRM og følger dine muligheder helt til dørs
Har et skarpt kommercielt blik og kan formidle komplekse sammenhænge enkelt og troværdigt
Har kendskab til energibranchen eller elmarkedet og kan omsætte din viden til kommercielle muligheder
Vi tilbyder
Et stærkt fællesskab med god energi og en sund kultur, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes
Ansvar og indflydelse i arbejdet med nogle af vores store erhvervskunder
Gode udviklingsmuligheder og attraktive personalegoder, bl.a. pensionsordning, sundheds- og tandforsikring, rabataftaler, aktiv personaleforening og in-house massageordning
Fleksibilitet, så arbejdsliv og privatliv kan hænge godt sammen
Moderne rammer i Viby med en attraktiv kantineordning med morgenmad, frokost og alt derimellem
Vil du med på holdet?
Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sales Manager Oliver Meinertz på 23252832.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Department
- Administration
- Lokationer
- OK a.m.b.a. (HQ - Viby J)
- Antal ledige stillinger
- 1
- Stillingstype
- Fuldtid