Kunderådgivere til nyt fastholdelsesteam
Vil du skabe gode kundeoplevelser og gøre en reel forskel, når kunder overvejer at forlade os?
Vi søger engagerede kunderådgivere til vores nye fastholdelsesteam. Her får du en central rolle i at bevare stærke kunderelationer gennem anerkendende dialog, grundig behovsafdækning og professionel rådgivning.
Samtidig bliver du en del af et nyt team, hvor du får mulighed for at være med fra starten og bidrage til, hvordan vi arbejder med fastholdelse og gode kundeoplevelser.
Om jobbet
Som kunderådgiver i fastholdelsesteamet er du den, kunderne møder i telefonen og på mail, når de ønsker at flytte deres elaftale eller opsige en ladepakke, serviceaftale eller et Fri Vask-abonnement. Din opgave er derfor at forstå, hvad der ligger bag kundens ønske.
Du lytter, stiller de rigtige spørgsmål og afdækker kundens behov, så du kan præsentere relevante løsninger, der kan skabe værdi og give kunden lyst til at blive
Din tilgang er altid anerkendende, empatisk og løsningsorienteret. Samtidig bidrager du med viden og input fra kundedialogerne, så vi løbende kan forbedre kundeoplevelsen og udvikle vores arbejde med fastholdelse.
Dine vigtigste opgaver
Modtage indgående opkald og mails fra kunder, der ønsker at flytte eller opsige et eller flere produkter
Møde kunden med anerkendelse og empati, så kunden føler sig hørt og forstået
Arbejde struktureret og grundigt med behovsafdækning og håndtering af kundens spørgsmål og bekymringer
Præsentere relevante løsninger, der matcher kundens situation og kan styrke den fortsatte kunderelation
Arbejde aktivt med fastholdelses- og performancemål
Bidrage med input til, hvordan vi kan forbedre kundeoplevelsen og blive endnu bedre til at fastholde kunder
Hjælpe på tværs af Salg & Kundeservice, når behovet opstår
Vi forestiller os, at du:
Motiveres af at skabe gode kundeoplevelser og opbygge stærke kunderelationer gennem professionel rådgivning
Kommunikerer anerkendende og empatisk og er god til at lytte og afdække kundens behov
Trives med klare mål og motiveres af at skabe gode resultater
Er løsningsorienteret og motiveres af at finde den løsning, der giver mening for kunden – og når det er muligt, skabe grundlaget for en fortsat kunderelation
Har lyst til at udvikle dig og bidrage aktivt til et nyt team i opbygning
Gerne har erfaring med kundeservice, salg eller fastholdelse – men det er ikke et krav
Det får du hos os
En fast stilling på 37 timer om ugen
En grundig oplæring i vores produkter og i arbejdet med fastholdelse
Mulighed for at være med fra starten og få indflydelse på, hvordan vi arbejder med fastholdelse, kundeoplevelser og samarbejde i teamet
En arbejdsplads på vores hovedkontor i Viby J
En attraktiv lønaftale med provision, pension, sundhedsforsikring og kantineordning
Et professionelt miljø med højt fagligt niveau og et stærkt socialt sammenhold
Er du klar til at gøre en forskel for kunderne?
Send din ansøgning og dit CV via ansøgningslinket. Vi glæder os til at høre, hvordan du vil bidrage til gode kundeoplevelser og stærke, langvarige kunderelationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead, Salg & Kundeservice, Marianne Jensen på telefon 40 14 22 86 eller Jannie Krogh Madsen på telefon 40 76 73 77.
Forventet opstart er hurtigst muligt, og vi indkalder løbende til samtaler
- Department
- Kundeservice & Support
- Lokationer
- OK a.m.b.a. (HQ - Viby J)
- Antal ledige stillinger
- 4
- Stillingstype
- Fuldtid