Studentermedhjælper til Kreditafdelingen hos OK
Vil du have et studiejob, hvor du får ansvar og praktisk erfaring med kredit, kundehåndtering og administration?
Hos OK søger vi en Studentermedhjælper til vores Kreditafdeling i Viby J. Her får du mulighed for at omsætte din viden fra studiet til praksis og få erfaring med kredit, kundehåndtering, administration og data, samtidig med at du bliver en del af et fagligt stærkt og socialt team.
Vi leder efter dig, der har blik for detaljen, kan skabe struktur og har lyst til at tage ansvar. Til gengæld får du et fleksibelt studiejob med varierede opgaver og gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt.
Din hverdag i Kreditafdelingen
Som Studentermedhjælper bliver du en del af den daglige drift og får berøring med mange forskellige dele af kreditområdet. Du kommer både til at arbejde selvstændigt med egne opgaver og tæt sammen med dine kolleger.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
håndtere kreditrelaterede henvendelser fra kunder og kolleger
registrere, opdatere og følge op på sager i vores sags- og kundesystemer
behandle kreditsager på privatkundeområdet
sikre, at dokumentation og oplysninger i vores sager er korrekte og opdaterede
gennemgå løbende rapporter og følge op på relevante sager
hjælpe med CPR-behandling og øvrige administrative opgaver
bidrage til struktur og fremdrift i afdelingens opgaver
omsætte kompleks viden til enkel og brugervenlig information på vores kreditsite og i vores FAQ-univers
hjælpe teamet med drifts- og ad hoc-opgaver – særligt når der er ekstra travlt.
Hvem er du?
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse – eksempelvis inden for økonomi, finans, administration eller lignende – og har lyst til at få praktisk erfaring ved siden af studiet.
Som person forestiller vi os, at du:
arbejder struktureret og har sans for detaljen
tager ansvar for dine opgaver og følger dem helt til dørs
er serviceminded og kommunikerer klart og professionelt
trives med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde
har flair for tal og data
er nysgerrig på IT og hurtigt lærer nye systemer at kende.
Du behøver ikke være ekspert i kredit fra første dag. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tager ansvar og går nysgerrigt til nye opgaver.
Derudover skal du have mulighed for at træde til ved ferieafløsning, hvor der kan forekomme ekstra timer.
Hvad får du hos os?
Hos OK får du mere end bare et studiejob. Du får mulighed for at opbygge relevant erhvervserfaring og blive en del af en virksomhed i udvikling.
Vi tilbyder blandt andet:
ca. 15 timer om ugen
fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie og eksamensperioder
praktisk erfaring med kredit, administration og kundehåndtering
ansvar og mulighed for at udvikle dine kompetencer
gode kolleger og en social arbejdsplads
en attraktiv kantineordning og mulighed for at deltage i sociale arrangementer.
Har du lyst til at blive en del af holdet?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV via linket nedenfor.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kreditchef Simone Oppermann på tlf.nr.: 30 16 13 83.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Department
- Økonomi
- Lokationer
- OK a.m.b.a. (HQ - Viby J)
- Antal ledige stillinger
- 1
- Stillingstype
- Studiejob